|
Forslag til Letbaneterminal i Lyngby under ny bredere viadukt. Klik for større vindue (Tillad popup)
Svar til Lyngby - Letbane kan anlægges i terræn
11.08.04
Letbaner.DK giver svar på en række debatindlæg
i Ugeavisen: det grønne område, sommeren 2004.
Der har den seneste tid været en del læserbreve i ’det grønne område’, som
stiller spørgsmål til ideen om en letbane i terræn langs Ring 3. Helge Bay fra
Letbaner.DK prøver her at give svar på en række af disse spørgsmål.
Ring 3 letbanen
Letbanen langs med den gamle Ringvej 3 i Københavns omegn, er et væsentligt trafikprojekt,
som naturligt tiltrækker sig stor opmærksomhed, især fordi letbaner ikke tidligere
har været benyttet i Danmark. Derfor er det klart at den vil blive diskuteret indgående.
Letbaneprojektet udsprang af HUR’s Projekt Basisnet fra 1999 og er siden blevet suppleret af to
rapporter fra amtet med i alt 4 forskellige løsningsmuligheder. Det seneste års tid
er det letbaneløsningen i terræn der er kommet i fokus, fordi den er økonomisk
realistisk og opfylder behovet.
Befolkningen ønsker mere kollektiv trafik
En megafonundersøgelse lavet for amtet tidligere på året viste, at 7 ud af 10 borgere langs Ring 3 var positive og gerne vil bruge letbane. Ud af 70% borgere må mange være bilister. Måske også Ulf Dombernowsky, der d. 30.03.04 bemærker, at for at skifte til kollektiv trafik ”forventer jeg forholdsvis høj komfort (jeg behøver ikke vinduesplads)… , ekstremt høj regularitet (ingen aflysninger tak)”, og rejsetider der er mindre end i dag.
Disse ting samt klimaanlæg kan letbanen i terræn byde på, - og den kommer tættere til målet end tunnelløsningen. F.eks. vil der ikke komme noget standsningssted ved Storcenteret hvis tunnelløsningen vælges, da en tunnelstation så tæt på stationens tunnelstation vil være økonomisk uforsvarligt. Det vil give en risiko for færre handlende i både Storcenteret og i Lyngby Hovedgade.
Ingen omveje til moderne mennesker
Den samme risiko er der ved at føre letbanen ad omveje. Søren B. Nielsen (SBN) beskriver d. 29.07.04 og Krogvig, d. 04.05.04 andre mulige linieføringer. Det er et meget forståeligt og prisværdigt initiativ, men det vil bare betyde at der kommer færre passagerer til både S-togsstationen og Storcenteret, da køretiden bliver længere, og biltrafikken vil i så fald fortsætte uændret igennem den smalle viadukt med snegletempo også i fremtiden.
Amtet har fået udregnet at rejsetiden i myldretiden vil reduceres med en tredjedel med den direkte letbane, i forhold til bus 300S i dag. SBN skrev d. 04.05.04 at han ikke mener letbanen kan reducere rejsetiden med mere end få minutter. SBN’s forslag d. 29.07.04 til en ”smutvej” rundt om Jægersborg virker i den sammenhæng uigennemtænkt, da han dermed har skabt grundlaget for sin egen argumentation imod banen, nemlig en for lang rejsetid.
Letbanen skal lægges der hvor de fleste vil hen
For at aflaste vejnettet er det vigtigt, at linien lægges der hvor folk skal hen. Det vil i Lyngby sige direkte til Lyngby station, Hovedgaden og Storcenteret. Hvis letbanen i stedet kommer ud på en omvej omkring Jægersborg, vil det betyde at Lyngby station, Hovedgaden og Storcenteret ikke får tætbeliggende standsningssteder og meget færre personer vil benytte den.
Hvis tunnelløsningen vælges vil det betyde at Lyngby Hovedgade og Storcenteret ikke får sit eget standsningssted og at færre bilister derfor vil benytte letbanen. Desuden fordobles anlægsprisen. Projektet kan blive så urentabelt, at private investorer ikke ønsker at deltage efter den nye Offentlige-Private-Partnerskabsmodel.
Den bedste løsning, for både kollektiv- og biltrafik såvel som for de handlende, er derfor at arbejde for en attraktiv direkte forbindelse via Buddingevej lige igennem Lyngby til Klampenborgvej med et standsningssted under S-banen med direkte adgang til perroner, samt et standsningssted imellem Hovedgaden og Storcenteret. Biltrafikken vil få gavn af løsningen, hvilket man erfarede i Strasbourg, der åbnede sin første letbane i 1994. Siden er andelen af personrejser i bil faldet fra 64% til 40%.
Hvis biltrafikken samtidig sikres 4 bilbaner på Ring 3-strækningen fra Ishøj til Gammelmosevej (hvor køproblemet er stort), to bilbaner på Buddingevej (der allerede fungerer med to bilbaner) og viadukten i Lyngby åbnes med 4-5 bilbaner uden bustrafik, – så vil problemet med køer før viadukten mindskes mærkbart. Letbanen vil aflaste det betrængte vejnet uden at være til gene.
Hvad er en letbane
Nogen tror fejlagtigt, at der er tale om en genindførelse af datidens sporvogne, men det er ikke tilfældet. I de forløbne 44 år siden Københavns sidste sporvogne blev bygget, er sporveje i udenlandske byer blevet videreudviklet til højtudviklede vogne på moderne spor, ligesom biler og veje er blevet udviklet meget.
Mange støjplagede borgere frygter naturligvis mere støj, og angriber derfor de nye tanker om letbaner. F.eks. d. 30.03.04 hvor Jens Ulrik Madsen meget forståeligt er bekymret for mere støj. Letbanevogne er elektriske og har et meget lavt støjniveau. Sporene lægges med støjreducerende skinner. Desuden vil antallet af biler og busser, der støjer væsentlig mere end letbanen, falde.
Letbaner kører primært i terræn på sin egen bane 90% af vejen, hvor den ikke forsinkes af biltrafikken - og biltrafikken ikke forsinkes af letbanen. Prioritering af letbanen i lyskrydsene sikrer dens rettidige kørsel. Kun biler der skal krydse sporene risikere en forsinkelse på mellem 5 til 25 sekunder. Til gengæld vil der være færre biler på gaden, så forsinkelsen mærkes ikke.
Lyngby Rådhus kan passeres uden gener
På korte strækninger kan man udnytte letbanevognens evne til sikkert at køre som en bus sammen med biler. Der er ikke tale om en barriere, men om samfærdsel. I Lyngby er det kun nødvendigt på et meget kort stykke forbi torvet - nord om Rådhuset: 100 m for vogne i vestlig retning og 200 m for vogne i østlig retning. Ved at bruge moderne fremkommelighedstiltag som dossering af trafikken og prioritering i lysreguleringen, kan man få både biltrafikken og den kollektive trafik til at glide jævnt forbi Rådhuset. Det er en løsningsmodel som praktiseres i mange europæiske og amerikanske bycentre. Man behøver dog ikke at være specialist for at regne ud, at hvis en letbanevogn erstatter 2-3 busser samt en håndfuld biler, så vil både trafikken og støjen blive mindre.
Letbanevogne er længere end busser, men tiden hvor den passerer forlænges kun med et par sekunder. Derfor er det ikke noget problem at køre letbanen igennem det centrale Lyngby. Tværtimod vil det øge letbanens anvendelighed for flere mennesker, der vil komme langvejs fra til Lyngby for at handle.
Handicapvenlig
Den lette tilgængelighed til de lavtgulvede letbanevogne, direkte fra fortovet uden trappe og elevatorer, tiltaler alle. Også handicappede vil nyde stor gavn af denne trafikform, ligesom barnevogne og cykler kan medtages. Eneste synlige forskel på gaden er skinner i vejbanen og et par ledninger i luften. Letbanen kan holde ved de eksisterende busstoppesteder ved Storcentret.
Terrænløsning er ikke noget problem
En terrænløsning i de eksisterende gadearealer betyder kun få ekspropriationer og lave anlægspriser, men Rolf Grenov (RG) skriver d. 13.07.04 at letbanen er til gene for biltrafikken. I dag kører busser sammen med biler på Klampenborgvej. Med en letbane på denne strækning vil der kun køre halvt så mange kollektive enheder, og fra Storcenteret til Lundtofte vil letbanen blive trukket væk fra vejbanerne, hvilket reelt giver bilerne mere plads.
RG mener desuden at letbanen udgør en barriere og at den vil ødelægge den smukke færdselsåre. De smalle rilleskinner i vejen udgør ikke mere barriere end striberne på vejen, og de vil ikke syne af noget. Køreledninger kan hænges diskret op i husvæggene og er langt at foretrække, når man tænker på at bycenteret slipper for mange støjende busser.
RG fremfører at rilleskinner skulle være farlige for cyklister, da cykelhjul i gamle dage kunne sætte sig fast. I modsætning til i gamle dage, findes der i dag cykelstier. Cyklister må derfor slet ikke færdes langs sporene, ligesom de heller ikke må køre på Klampenborgvejs bilbaner i dag. At krydse rilleskinner har derimod aldrig været noget problem. I Amsterdam hvor der er mange sporvogne i samfærdsel med vejtrafikken, færdes cyklisterne med stor sikkerhed i gadebilledet.
Letbaner er ikke tog
RG mener at letbaner er det samme som tog - og at de er farligere end busser. Dette passer ikke. Der er ingen forskel i farligheden ved at blive ramt af en letbane, bus eller lastbil ved samme hastighed. Letbanen bremser bedre og er mere fleksibel end tog, og den er lige så sikker som andre kollektive trafikmidler. Bremselængden for offentlige trafikmidler ved høj hastighed (60 km/t) er således: Busser 27 m, letbanevogne 49 m og moderne lokalbanetog 110 m. Letbaner har altså under den halve bremselængde af små tog, men længere end busser. Derfor kører de altid roligt hvor der er mange fodgængere. Ved f.eks.30 km/t har letbanen en bremselængde på kun 14 meter. Desuden viser skinnerne altid hvor letbanen kører, mens man aldrig ved hvor busserne kommer. Busserne kører også sjældent roligt.
RG foreslår til gengæld at lægge både letbane og biltrafik i en tunnel under Klampenborgvej ved at genbruge den eksisterende rampe fra Kanalvej til P-kælderen og den underjordiske rundkørsel. Dette anlæg er desværre uanvendeligt til dette formål, idet højden kun er til personbiler. Desuden foreslås en dybtliggende åben gade til Klampenborgvej under Lyngby Hovedgade, der med sikkerhed ikke vil forbedre miljøforholdene i Lyngby.
Mindre køkørsel
Letbaner kan efter udenlandske erfaringer nedbringe antallet af biler i centrum med 10-20%. En trafikal tommelfingerregel siger desuden, at hvis biltrafikken falder med 10%, så reduceres køkørslen med 50%.
Hvis Lyngbys ene store flaskehals, viadukten åbnes som beskrevet i ”Ideoplægget til en trafikplan for Storkøbenhavn” fra Letbaner.DK og letbanen standser ved Lyngby station under broerne og ved Storcenter, vil Ring 3 blive aflastet væsentligt og køkørslen på begge sider af viadukten vil formindskes.
Investeringer i letbaner har vist sig at være et effektivt instrument til at udnytte gadearealerne bedre og gøre byerne mere miljøvenlige. Derfor håber vi at der snart bliver gjort alvor af snakken og taget en beslutning.
/Helge Bay
Relaterede nyheder:
|
