
Mørklagt sporvogn anno 1943
Letbaner har høj sikkerhed
04.08.04
4. debatindlæg om letbanesikkerhed af Morten Engelbrecht, Letbaner.DK i Jyllands Posten
d. 02.08.04.
Morten Engelbrecht svarer Helge Erlandsen, der fokuserer på
mareridtsagtige forhold med død og ulykke til følge i Jyllands Posten d. 19.07.04.
Letbaner har høj sikkerhed
Hvis Helge Erlandsen har ret i sine synspunkter, så må trafikplanlæggerne i de
fleste udenlandske storbyer være i gang med at omdanne deres byer til de rene dødsfælder.
Siden jul er følgende byer nemlig blevet letbanebyer: Bordeaux, Houston, Barcelona, Nottingham,
Camden, New Orleans, Pittsburg, Minneapolis og Dublin. Athen åbner sin letbane til Olympiaden og
Tenerifa har planlagt en.
Hver måned åbner en by sin første letbane for ikke at nævne de mange
udvidelser. Ifølge det engelske tidsskrift Railway Gazette er der i øjeblikket 700 km
letbane under konstruktion verden over, mens der kun er 170 km minimetro på vej.
Inden for al kollektiv trafik er der generelt en høj grad af sikkerhed i forhold til individuel trafik. Derfor virker det som en afsporing af debatten, når letbaner fremstilles som farlige. Moderne letbanesystemer har samme høje grad af sikkerhed, som andre offentlige trafikmidler.
Bevæger man sig uden for Danmark, er det således mere regelen end undtagelsen, at letbaner i terræn er integreret i storbymiljøer - også i de centrale bydele. Krydsning med anden trafik foregår i gadekryds med trafiklysprioritering, der yderligere øger sikkerheden. Der er således ikke tale om at indføre jernbanetrafik i gaderne, og ATC sikkerhedssystem er ikke nødvendigt, som det påstås i artiklen.
Helge Erlandsen har ret i, at egentlig jernbanetrafik –herunder metroen- næsten altid vil være mere sikker end sporvognstrafik, fordi jernbaner kører helt uafhængigt af al anden trafik, men han undgår konsekvent at kommentere den nye sikkerhedstrussel, terror, hvor det er sværere at foretage en hurtig og effektiv redningsindsats i underjordiske anlæg.
Letbaner "flintrer" ikke afsted
Endvidere tolkes det, at den dobbelte rejsehastighed på Nørrebrogade er dobbelt kørehastighed. Det er forkert. Letbanen flintrer ikke af sted mellem krydsende fodgængere og cyklister, men indhenter tiden fordi man sparer bussens køkørsel, lange stoppestedsophold, lange trafiksignalstop og ventetid på udkørsel fra stoppesteder. Andre steder, hvor letbanen kører i egen lukket trace, det kunne f.eks. være på Nørre Voldgade eller Amager Boulevard, vil det være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at køre med hastigheder på op til 60 km/t.
Og så er der det med længden af en sporvogn. Hvorfor skal letbanevogne have en længde på 60-70 meter for at kunne transportere 350 personer, når et københavnsk minimetrotog på 39 meter kan transportere 300? De 45 meter lange letbanetog, der kører f.eks. i Dresden, er ikke farligere end dem på 19 meter. En lang letbanevogn betyder til gengæld, at man ikke behøver at have så mange vogne i drift.
Uheldig sammenligning
Samtidig sammenlignes Københavns Metro kun med ældre sporvejssystemer i Berlin, Oslo og Gøteborg, hvor der køres meget i blandet trafik. Det er ikke det, Trafikgruppen Letbaner.DK foreslår til København, men derimod et moderne letbanesystem, hvor ca. 90% er anlagt i eget sporareal med en væsentlig højere grad af sikkerhed.
Sporvogne har iflg. Helge Erlandsen et sikkerhedsproblem mere, idet Berlins sporveje ifølge politirapporterne havde 3 døde i 1998 og 5 døde i 2002. Nu er Berlins sporveje ca. 10 gange større end Københavns metro, hvor man har haft 2 dødsulykker på stationerne og én personpåkørsel.
Ørestadsselskabet har fået beregnet, at man kan forvente 0,32 døde pr. år, eller 0,015 døde pr. km. pr. år, men beregnes antallet af døde som følge af Berlins ca. 200 km. sporvejssystem, fås henholdsvis 0,025 døde pr. km. i år 2002, og 0,015 døde pr. km. i år 1998. Dødeligheden i Berlins ”gamle” sporvejssystem er således nogenlunde den samme pr. km. som i Københavns Metro, der i øvrigt koster fem gange mere i anlægsudgifter end letbaner.
Investeringer i letbaner har vist sig at være et effektivt instrument til at udnytte gadearealerne bedre og gøre byerne mere miljøvenlige både med hensyn til støj- og luftforurening.
Folk elsker letbaner, og de bruger dem. Et gennemgående træk er, at passagertallene overstiger passagerprognoserne.
/ME
Relaterede nyheder:
|