Letbaner.DK
 
Oslos Sporvogne reddet
Nyhed 00034  

Kjelsåstrikken i Oslo
Foto: Bytrafikk.no

 

Oslos Sporvogne reddet

 
24.04.04
Bystyret vedtog d. 14.04.04 "rullende fortov", fremkommelighedstiltag, Holmenkollbanen igennem centrum igen og genåbning af Kjelsåstrikken.

Nye toner fra Oslos bystyre

Kollektivtrafikken i Oslo har på mange måder haltet bagefter udvikling som følge af bystyrets nedprioritering. Politikerne forsikrede at kollektivtrafikken skulle frem, men troværdigheden hang i en meget tynd tråd. Nu er stemningen blevet vendt. Den 14.04.2004 vedtog bystyret at genåbne den nedlagte sporvejslinie Kjelsåstrikken, hvor sporene endnu ikke er taget op.

Men det er spørgsmålet om de kan indhente fortidens synder. Der forestår et stort omstrukturerings- og vedligeholdelsesarbejde for Oslo Sporveier og passagerernes tillid skal også genvindes. Bystyret har dog vedtaget at satse på skinnetrafikken igen, i første omgang Kjelsåstrikken, hvilket der fra en start er afsat 25 mill. til.

Byens trafikudvalg spænder ben

Allerede dagen efter vedtagelsen ville Samferdselsbyråden d. 15.04.2004 ikke garantere at Kjelsåstrikken kommer tilbage på skinner. Med fagligt svage argumenter så som at "Transportmønsteret i området er forandret" hvilket kan tolkes som at busdriften har fået mange rejsende til at købe bil, forsøger samferdselsbyråden at argumentere imod sporvejsdrift. Sekretariatet for bytrafikk kalder det et angreb på lokaldemokratiet.

Trafikselskabet misinformerede politikerne

Sporvejsadministrationen havde ikke store visioner for den samlede kollektive trafik. I følge Bytrafikk.no manipulerede de med tallene og fik påvirket bystyret til at begynde en nedlægning af sporvejene.

Linie 15 nedlagt

Så sent som den 19.02.2004 nedlagde Oslo Sporveier sporvognslinie 15 p.gr.a. tekniske problemer. Der er i stedet sat gamle busser ind. Ifølge Bytrafikk.no står det ikke helt klart om det er en midlertidig erstatning, eller om det er en del af selskabets nedlægningsstrategi.

Manglende politisk vilje til kollektiv trafik

Igennem mange år har Oslos bystyre været uden visioner for en fremtidige kollektive trafik i gadeplan. Det har dels skyldtes store investeringer i tunnelbanen de sidste årtier og manglende interesse for sporvejssystemets betydning i det samlede net. I efteråret 2002 var sporvognene som driftsform i fare efter mange års manglende investeringer og dårlig vedligeholdelse. Situationen lignede meget den i Københavns hvor Sporvejene blev udsultet i tresserne og nedlagt frem til 1972.

Aftenposten Oslo skrev d. 25.03.2004 at "mens Oslo Sporveje har mistet seks millioner rejser i løbet af 2002 og 2003, kan sporvejsdirektøren efter første kvartal præsentere positive tal, for første gang i lang tid. Der var i første kvartal (2004) 700.000 flere sporvejsreiser end i samme periode i fjor. Hvis denne udvikling fortsætter, vil Sporvejen have fået de tre millioner rejsene tilbage som de mistede i fjor."

Aftenposten Oslo skrev igen d. 26.03.2004 at "Viktige årsaker til svikten er trolig en kombinasjon av pålitelighetssvikt på T-banen, generelt dårlig omdømme og noen av de reduksjonene Sporveiene har måttet gjøre i tilbudet, mener selskapet selv".

Nye vogne uden held

Der er dog blevet anskaffet nye vogne fra Ansaldo, men Oslo Sporveier ville selv udvikle den nye vogntype i stedet for at bestille "hyldevarer". De nye vogne havde mange fejl og blev forsinket i leveringen. Desuden fik sporvejsselskabet en slem overraskelse, da vognene viste sig at være for tunge til at køre alle steder på spornettet. Det skyldes også den dårlige vedligeholdelse af skinnenettet. Disse forhold hjalp ikke på den politiske vilje til at fortsætte moderniseringen sporvejene. Man må nu håbe at byrådet endelig får vendt den dårlige udvikling og får den kollektive trafik i Oslo til at hænge sammen.

/HB


Relaterede nyheder:

Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
 

Læs mere her:

Rullende fortau i hele Oslo!
(Bytrafikk.no 13.05.05)
Bystyret går for skinner
(Bytrafikk.no 14.04.04)
Legg ned Oslo Sporveier!
(Bytrafikk.no 25.03.04)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 05.10.08