Letbaner.DK
 
Opprioritering af Letbane-projekt nødvendig
Nyhed 00028  

Bent Hansen, foto RegionH
Bent Hansen, foto RegionH

 

Opprioritering af Letbane-projekt nødvendig

 
18.02.04
Trafikken i Hovedstadsregionen lider massivt under manglende investeringer, især er der et behov for at få løsnet op for den trafik, som går på tværs af regionen.”, siger Bent Larsen (V). (Venstre, Kbh. Amt)

Venstre i Københavns Amt har haft en arbejdsgruppe igang med et udkast til letbanen langs Ring 3. De har nu udsendt en pressemeddelelse samt sendt et brev til Trafikministeren.

Under forberedelserne var Letbaner.DK inviteret til at holde et oplæg om deres syn på projektet i januar 2004. Samtidig var også repræsentanter fra Arriva og COWI inviteret.

I pressemeddelelsen citeres formanden for HUR’s trafikudvalg og amtsrådsmedlem Bent Larsen (V), valgt i Lyngby-Taarbæk forsat: ”En af de mere lovende måder at få løsnet op for de trafikale knuder er etableringen af en letbane-forbindelse langs Ring 3 i offentligt/privat samarbejde”.

Venstre i Københavns Amt har siden finanslovens trafikaftale kom i hus haft nedsat en arbejds-gruppe, bestående af et bredt udsnit af Venstre’s politikere og Venstre’s bagland. I trafikaftalen er der afsat 25 mio. Kr. til bl.a. at undersøge mulighederne for etablering af en letbane langs Ring 3 i offentligt/privat regi. Arbejdsgruppen har set på hvilke forhold man bør afdække i en så-dan undersøgelse.

Arbejdsgruppen påpeger i den forbindelse vigtigheden af at få klarlagt bl.a. linieføring, finansieringsformer og modeller for hvordan man kan etablere letbanen som et sam-arbejde mellem offentlige og private aktører.

Arbejdsgruppen mener at en letbaneforbindelse som minimum bør gå fra Lyngby til Glostrup, men allerhelst bør den binde Køge Bugtmotorvejen sammen med Helsingør-motorvejen, og altså gå fra Ishøj/Brøndby til Nærum. Desuden mener arbejdsgruppen at man bør se på mulighederne for at etablere attraktive ”park & ride”-anlæg, f.eks. i Brøndby/Ishøj, Lyngby/Nærum og Ejby/Glostrup, hvor man kombinerer de trafikale muligheder med andre faciliteter, f.eks. handelsmuligheder, pasningstilbud eller andet.

”En letbane har mange fordele, fremfor andre offentlige transportmidler. For det første så er den langt billigere at etablere end en metro – for den samme pris som man vil kunne etablere en indre metroring vil man antageligvis kunne etablere dels en indre letbanering, en letbanering langs ring 3, og måske endda også et par forbindelser imellem de to, f.eks. langs Lyngbyvej, langs Hareskovvejen, Frederikssundsvej, Roskildevej eller Jyllingevej.
For det andet, så er letbane en kendt teknologi, som man ved fungerer. Og selvom det kan være interessant at ekspe-rimentere med førerløs metro, så må trafikafviklingen være den vigtigste. Man vil kunne finde en god del af finansieringen ved at skrinlægge metroring-projektet,og lægge det om til letbaner istedet”, siger Ebbe Salling (V), amtsrådsmedlem og medlem af teknisk udvalg.

Også lokalt bakkes der i Venstre op om en letbaneløsing. I Glostrup deles den positive indstilling til en letbanering.

”Vi skal naturligvis sikre os en letbanering ikke bryder negativt ind i bybilledet. Men med de erfaringer, som kan hentes fra udlandet må det bestemt være muligt at finde løsninger, som kan være med til at gøre en letbane-forbindelse til et aktiv for regionen”, siger Leif Olsen, der er kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre i Glostrup, og fortsætter ”Vi er klar over at borgmestrene i Lyngby-Taarbæk og Glostrup ønsker en letbaneløsning under jorden, og selvom vi i Venstre i Glostrup er positive overfor en letbaneløsning i terræn, så lad os få undersøgt hvilke fordele og ulemper, der er ved at få letbanen gravet ned på udvalgte strækninger, f.eks. gennem Glostrup centrum og Lyngby centrum. Det kan jo være det kan klares ved alternative linieføringer”

Arbejdsgruppen har skrevet til trafikminister Flemming Hansen (K), og beder bl.a. om at man undersøger hvilke mulige modeller man kan forestille sig for offentligt/privat samspil, hvilke muligheder der er for at få dækket de offentlige omkostninger til etablering og drift, hvordan man kan sikre sig at den operatør, der vil komme til at drive letbanen, får et incitament til at tiltrække passagerer, hvilke offentlige og planmæssige barrierer der er for at komme igang med projektet, samt hvor hurtigt man kan have en letbane ring driftsklar.

 


Relaterede nyheder:

Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
 


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 15.09.08