Busser i København
Plads til busser og letbaner
16.01.04
HUR tager nu konsekvensen af kritik af A-bussernes dårlige fremkommelighed i København.
HUR er gået sammen med Københavns Kommune om en strategi der skal hjælpe busserne
frem. Sidste år forsvandt 10 millioner faste passagerer og nu stiger billetpriserne, så
parterne ser nu endelig et formål i at arbejde sammen om tiltag der skal forbedre
Københavns bussers kørselsforhold.
Denne fremkommelighed sikres ved at anlægge for 14,2 millioner kr. flere busbaner og forbedre
knudepunkter. Der er dog ikke tale om anlæg af egentlige terminaler som det ses i udlandet.
Det sker i følge JyllandsPosten med otte
projekter på bl.a. Amager Boulevard og Langebro, Dag Hammarskjölds Allé og St. Kongensgade,
Ingerslevsgade og Tietgensbroen og endelig Nørrebrogade.
Derved løftes bussernes kvalitet på bekostning af biltrafikken. Men samtidig forsvinder et
argument imod at anlægge letbaner, idet busbaner vil tage lige så meget plads fra
bilerne som letbaner gør. Letbaner vil samtidig mindske forureningen frem for de støjende busser.
Århus ønsker sig moderne sporvogne
I Århus har man længe arbejdet på at give den offentlige trafik forrang for biler ligesom
det er almindeligt i udlandet. Her ønsker kommunen desuden at indføre letbaner for at løse
byens trafikproblemer.
/HB - kilde: JyllandsPosten "Busserne får mere plads" d. 12.01.2004
Relaterede nyheder:
|