|
Fra Molhouse i Frankrig.
Nyt letbanesystem åbnet maj 2006.
Foto Niels G. Petersen
Introduktion til Letbaner
En letbane er en moderne udgave af sporvognen.
Den tilbyder god komfort og korte rejsetider, men
frem for alt er letbanen et bæredygtigt transportmiddel og et attraktivt alternativ til bil og bus.
De kører på skinner som tog, men de er også godkendt til kørsel i
almindelig gadetrafik som sporvogne.
Letbanevogne ligner slanke busser, men på trods af ligheden med sporvogne, kan en letbane mere.
Den kan fungere som både tog og sporvogn.
De er frem for alt hurtigere og mere komfortable og miljøvenlige end
busser. Desuden kan de anlægges mere fleksibelt, hurtigt og billigt end jernbaner og metro.
Letbanens eget sporareal, lave gulv, informationsteknologi og gode køre- og
bremseegenskaber sidestiller systemet med moderne metroer.
Hvordan kommer letbanen frem i byen?
Letbaner drives elektrisk fra en køreledning over sporet og kører normalt
uafhængigt af biltrafik.
Trafiklysprioritering og dossering (Intelligent Trafik Styring) sikrer letbanens fremkommelighed
igennem lyskryds, eventuelt i kombination med visse pladsafhængige trafikbegrænsninger.
90% af strækningen kører letbanen uafhængigt af biltrafik på eget
sporareal (reserveret eller lukket tracé).
Det er her letbanen henter den store tidsgevindst og regularitet i forhold til busser.
I bycenteret kan farten sættes ned, så sikker færdsel sammen med andre trafikanter
opnås. Kørsel som sporvogn i gader udnyttes på ca. 10% af strækningen.
Herved kan bydele passeres, som ellers ikke umiddelbart har plads til en bane.
Der køres så enten på trafikbegrænsede gader,
kollektivgader eller gågader.
Det giver mulighed for at bringe passagerer helt ind
til bykernen med let tilgængelighed til mange arbejdspladser.
Hvor anlægges letbaner?
Letbaner anlægges normalt på vejmidten langs de mest befærdede indfaldsveje
- eller langs de mest benyttede busruter, som de erstatter.
Sporet føres så vidt muligt i eksisterende infrastruktur, det vil sige på
eksisterende (eller tidligere) veje, gader og jernbaner. Herved minimeres ekspropriationer.
Hvad koster letbaneanlæg?
Letbaner bygges oftest i niveau med omgivelserne, hvilket både øger
tilgængeligheden for passagerer og minimerer anlæg af broer og tunneler.
Denne anlægskombination sparer både byggetid og udgifter. Man undgår store
indgreb i bymiljøet, tunneler og broer. Samtidig køres direkte til målet
uden tidskrævende omvejskørsel.
Letbaner i bymiljøer koster 150 - 200 millioner kroner pr. km. inklusive gaderenoveringer,
ledningsomlægninger og materiel.
Det er cirka en femtedel af metro i tunnel,
Passagerkapaciteten er den samme for de to systemer.
Metroen kommer dog hurtigere frem under jorden, men alligevel er rejsetiden stort set den samme regnet
fra dør til dør, hvilket skyldes letbanens bedre tilgængelighed.
På rejser indenfor Cityringens område har vi beregnet, at
letbanen i gennemsnit kun er 2% langsommere end metro.
(Kilde: Planredegørelsens tal, Københavns Kommune 2005.
Se vores
Analyse af Planredegørelsen)
Samfundsøkonomi, bæredygtighed og miljøgevindst er generelt bedre end for
alle andre trafiksystemer -
bortset fra cykel og gang.
Hvad så med biltrafikken?
Tilgængeligheden for biler kan bevares de fleste steder hvor letbanen skal køre, ligesom
intelligent trafikstyring også vil sikre bilernes fremkommelighed.
På de ældre smallere indfaldsveje, som f.eks. Københavns 'brogader', vil lokaltrafik
også kunne komme ind, men der må sandsynligvis lukkes for gennemkørende biltrafik.
Gadeparkering må ofte flyttes fra letbanegader. Letbaner er dog
så billige at anlægge, at der burde være råd til nye
Parkerings-anlæg.
|
