Letbaner.DK
 
Uppsala har valgt letbane frem for BRT
Nyhed 00600  
Forside
Nyheder
Udland
TV & video
Hvad er en letbane
Link
Støtte
Om foreningen
Kontakt
Arkiv
Tilbage
Næste


Letbane i Uppsala
Visualisering: White arkitekter

 

Uppsala har valgt letbane frem for BRT

 
06.12.21

Uppsala Kommune besluttede d. 24/11-21, at bygge en letbane, skriver Infrasverige d. 25/11-21

Dette er forudsat at medfinansiering fra staten bliver sikret. Letbanen skal køre mellem Uppsala Central, Gottsunda og Bergsbrunna og forventes at være i drift i 2029.

- Efter mange års undersøgelser og demokratisk proces har vi nu truffet en vigtig beslutning om at forenkle hverdagen for mange Uppsala-beboere.

Med letbanen vil mange nemt kunne færdes i fremtidens Uppsala, siger Erik Pelling (S), formand for kommunalbestyrelsen.

Vi søger nu medfinansiering fra staten for at få letbanen på plads. Medfinansieringen afhænger af, om kommunen holder sine forpligtelser til bl.a. boligbyggeri, indgået mellem staten, Uppsalaregionen og Uppsala Kommune.


Letbane i Uppsala
Visualisering: White arkitekter

 
En lang beslutningsproces

Arbejdet med at skabe betingelser for letbanen i Uppsala har stået på siden 2018. I forbindelse med at detaljeplanen var i høring i foråret 2021, kom offentlighed og myndigheder med synspunkter til letbaneprojektet.

Herefter kom det blandt andet frem, at forskellige byggetrin har forskellige behov for analyser, hvilket der bliver taget højde for i det fortsatte arbejde. Eksempelvis er detaljeplanen opdelt således, at byggetrin A, B og C behandles i én detaljeplan, mens byggetrin D er brudt ud og håndteret i en særskilt detailplan i det reviderede forslag.

Offentligheden og myndigheder vil have mulighed for at komme med yderligere bemærkninger, når detailplanerne sendes i høring.

- Det føles fantastisk dejligt at vi har fået denne beslutning, der gør det muligt for projektet at gå videre til næste fase af planlægningen, siger Camilla Hanke Sönnerqvist, projektleder for Uppsala sporvej til mediet Infrasverige.

Kilde: Infrasverige/Uppsala kommune


Linjeplan til Uppsala, Uppsala Kommune

 
Baggrunden

- I 2050 forventes 80.000 mennesker at rejse med letbanen hver dag. (Svarer til 5C og 350S i København i dag. red.) Det er et antal, som busser har svært ved at klare. En letbanevogn, der er 30 meter lang, kan tage omtrent det samme antal passagerer som tre bybusser, skriver Uppsala Kommune.

Derfor traf Regeringen i 2018 en beslutning sammen med Uppsalaregionen og Uppsala Kommune om den såkaldte Uppsalapakke. Den omfatter fire spor på jernbanen mellem Uppsala og amtsgrænsen og en letbane i Uppsala. Til gengæld vil Uppsala kommune bygge en lang række boliger.

Letbanen forventes trukket fra Bergsbrunnas nye pendlerbanestation, via Sävja og Ultuna til Gottsunda og videre ind til bymidten med to "ben". Staten har i 2018 lovet 900 mio. SEK til letbanen, og der er mulighed for at søge yderligere midler.

I begyndelsen af 2020 traf Uppsala kommune og regionen beslutningen om at fortsætte undersøgelsen af letbanen efter at have præsenteret yderligere sammenligninger mellem BRT-bus og letbane, der blev anmodet om, skriver Spårvagnsstäderna.

Kilde: Spårvagnsstäderna og Uppsala Kommune

 
/HB

 


Andre nyheder:

Studietur til Sydsverige

20 glade deltagere fra otte lande tog på studietur i det sydsvenske og så og kørte med sporvogne og el-bus. (02.12.21)

Trafikken i Tampere er begyndt

Finlands premierminister Sanna Marin indviede den nye letbane i Tampere d. 08.08.21 med driftstart dagen efter. (24.08.21)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen Øverst til venstre.
   
 

Læs mere her:

Uppsala spårväg
 
Så här kan de sydöstra stadsdelarna i Uppsala bli (Uppsala 13.12.21)
Uppsala kan få ny spårväg (Uppsala 25.11.21)
Kommunstyrelsen säger ja till spårväg (Uppsala 24.11.21)
Spårvägsplanerna rullar vidare – nu hoppas Uppsala på miljardstödet (Upsala 29.03.21)
Nu möjliggörs för spårväg genom Uppsala (Uppsala 23.03.21)
 

Letbane / Spårväg?

I de svenske link omtales letbaner konsekvent som spårväg.

Det er ikke fordi der anlægges en gammel-dags sporvognslinje, men ganske enkelt fordi man i Sverige, i modsætning til resten af Europa, IKKE har valgt at give et nyt navn til den moderne sporvej.

/Letbaner.DK



 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 09.12.20