Letbaner.DK
 
Kulturbyfest med letbane
Nyhed 00535  
Forside
Nyheder
Udland
TV & video
Hvad er en letbane
Link
Om Letbaner.DK
Kontakt
Arkiv
Tilbage
Næste


Letbanen stikker næsen frem ved Mindet til åbningsfesten for Kulturhovedstad 2017, lørdag d. 21/1.
Visualisering: Aarhus Letbane

 

Kulturbyfest med letbane

 
21.01.17
Aarhus Letbane åbner senere i år, men allerede (iaften) lørdag, kan aarhusianerne få et indtryk af, hvordan de nye letbanetog ser ud i bybilledet.

Lørdag aften 21. januar er der åbningsfest for Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017. Fra Musikhuset vil et optog med mange tusinde medvirkende bevæge sig gennem byen og ned på havnen, hvor skibe ladet med håb og ønsker for fremtiden vil blive søsat overfor DOKK1.

Aarhus Letbane, østjydernes og Danmarks første letbane, er med i første række.

Letbanen bliver en del af Kulturbyåret, når den åbner senere i 2017, men allerede lørdag aften kan man få et indtryk af, hvordan Letbanen kommer til at tage sig ud i det aarhusianske gadebillede: Ved Mindet over for DOKK1 stikker Danmarks første letbanetog nemlig bogstaveligt talt næsen frem som tilskuer til åbningsfestens optog.
 


Overraskende gæst ved DOKK1


Aarhus Letbane kunne netop trille en vogn frem til Mindet ved DOKK1. TV2 OJ, d. 21.01.17.

-Når Letbanen åbner, kommer den bl.a. til køre forbi DOKK1 på havnen, og da skin-nerne allerede ligger her, kunne vi ikke stå for fristelsen til at være med til årets førstestore fest i Aarhus. Den næste bliver åbningen af Danmarks første letbane, og det lavervi en lille appetitvækker på ved at deltage i åbningsceremonien for Kulturby 2017 pålørdag, siger letbaneselskabets direktør, Claus Rehfeld Moshøj.

Omkring 60.000 mennesker ventes at deltage i åbningsfesten på havnen i Aarhus. Mange af dem kan slet ikke undgå at få et glimt af det 32 meter lange og knapt fire meter høje letbanetog af typen Stadler Variobahn. Med plads til 216 passagerer, niveaufri indstigning og hele syv døre på hver side, er det designet til at håndtere mange passagerer på letbanens centrale strækning mellem Aarhus H og Skejby/Lisbjerg.

Toget er det første af i alt 26 letbanetog, der kommer til at betjene østjyderne omkring Aarhus og til Grenaa og Odder. Alle i en gråblå farve, der både fortæller en historie om letbanens nærhed til vandet og glider elegant ind i bybilledet.

-Vi synes, at det er flotte letbanetog og en moderne, komfortabel og miljøvenlig formfor transport, som vi snart kan tilbyde østjyderne. At det sker i et år, hvor Aarhus ogsåer Europæisk Kulturhovedstad, siger alt om, hvor meget der sker i Østjylland i disse år.

På den måde er der meget at fejre lørdag aften, og vi er glade for at være en del af festen, siger Claus Rehfeld Moshøj.

 
/kilde: Aarhus Letbane I/S

 


Relaterede nyheder:

Tæt på åbningen - Bergen hjælper Aarhus Letbane

Aarhus Letbane hænger nu kabler op igennem byen og samler "løse ender" før åbningen i maj. (08.01.17)

IDA afholder to letbanemøder

Statusmøde i Odense d. 31/1 - og i Aarhus d. 28/2 med Sitevisit. (08.01.17)

Nytårsstatus for Aarhus Letbane

Nedtællingen er i gang - nu skal der strøm på Letbanen. (23.12.16)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen Øverst til venstre.
   
Åbningsfesten for Kulturhovedstad Aarhus, lørdag d. 21/1, kan følges på DR1 kl. 18.50-20.00.
 
 

Læs mere her:

Sådan kommer åbningen af Kulturhovedstad 2017 til at foregå
(Aarhus 21.01.17)
Letbane-arbejdet går ind i sidste fase ved Nørreport
(Aarhus 20.01.17)
Nu går sidste etape af letbanearbejdet i gang: 12 store vejkryds rammes
(Aarhus 17.01.17)
Letbanen lukker kryds på Randersvej
(Aarhus 17.01.17)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold