Letbaner.DK
 
Tæt på åbningen - Bergen hjælper Aarhus Letbane
Nyhed 00534  
Forside
Nyheder
Udland
TV & video
Hvad er en letbane
Link
Om Letbaner.DK
Kontakt
Arkiv
Tilbage
Næste


Bergen Bybane giver Aarhus gode råd om sikkerhed. Her ses et større vejkryds i Bergen. Foto: Aarhus Letbane

 

Tæt på åbningen - Bergen hjælper Aarhus Letbane

 
08.01.17
Aarhus Letbane hænger nu kabler op igennem byen og samler "løse ender" før åbningen i maj.

Letbanen begynder at rulle fra maj 2017, men allerede nu skal især cyklisterne i Aarhus være vågne. For på de fleste strækninger er skinnerne lagt ned i vejen, og det betyder, at cykelhjulet kan sætte sig fast, skriver Aarhus Letbane i et nyhedsbrev.

 
Nu hænges køreledninger op på bystrækningen

Efter at have lagt skinner på hele strækningen fra Lystrup til Nørreport, er Aarhus Letbane godt i gang med næste store opgave: At hænge kabler til letbanens kørestrøm op i masterne langs med letbaneskinnerne.

Årest første opgave er at etablere fire master i vejkrydset Randersvej-Ringvejen – én i hvert hjørne. Etableringen af master medfører kun midlertidige indskrænkninger af fortov og cykel-sti i hvert hjørne af krydset. Når masterne er på plads, skal der trækkes bæretov til kørestrømsledninger over vej-krydset.

For at genere trafikken mindst muligt udføres denne opgave om natten, hvor biltrafikken sendes ud på en mindre omvej. Når bæretovene er på plads, fortsætter arbejdet med at hænge kablerne med letbanens kørestrøm op i vejkrydset.


Køreledningsmast. Foto: Aarhus Letbane

 
Erfaringer fra vores norske naboer

Ivar Gubberud, sikkerheds- og kvalitetschef for Bergen Bybane, fortæller om erfaringerne fra den norske letbane, der er meget lig Letbanen i Østjylland. Han har flere tips, når trafikanterne skal vænne sig til vejens nye spiller, skriver Aarhus Letbane.

Det er seks år siden, at Bergen fik sin letbane. Her svarer Ivar Gubberud, sikkerheds- og kvalitetschef for Bybanen i Bergen, på spørgsmål om de generelle erfaringer med trafikale udfordringer.

 
Hvad skal cyklister være opmærksomme på, når de kører på en vej med nedgravede letbaneskinner?

- Først og fremmest handler det om at være ekstra opmærksom på vejen og dens forløb. For det er en reel risiko, at cykeldæk kan sætte sig fast i skinnerne. Derfor handler det om at krydse skinnerne så vinkelret som muligt og være ekstra opmærksom de steder, banen slår et sving. På den måde sikrer man sig bedst muligt mod at sidde fast.

 
Er der bestemte situationer, hvor fodgængere skal være særligt opmærksomme?

- Fodgængere har en generel tendens til at tro, at de hurtigt lige kan smutte ind og ud imellem køretøjerne i trafikken. Men det er vigtigt at pointere, at letbanen både er hurtig og støjsvag, og der kan opstå potentielt meget alvorlige situationer, hvis det ikke respekteres, også af fodgængerne.

Det er især ved letbanens standsningssteder, at sådanne situationer kan opstå. Her kan det nemlig være fristende at krydse vejen lige foran eller lige bagved letbanen. Men du skal altid lade toget køre videre, inden du går over vejen, ligesom du altid skal holde øje med indkomne letbanetog på perronen.

Vær opmærksom på, at letbanen har to kørselsretninger og dermed to spor ved siden af hinanden. Derfor må du aldrig løbe over et spor for at nå et letbanetog ved perronen i det andet spor. Du kan risikere at blive påkørt af et tog i det første spor, som kan ramme dig bagfra.

 
Hvilke udfordringer oplevede I under opstarten af Bybanen?

- Her vil jeg pege på tre ting:

For det første oplevede vi i letbanens første tid, at det var svært for de øvrige trafikanter præcist at forstå, hvad det vil sige, at letbanen har forkørselsret (I Aarhus kører letbanen efter lyssignaler – derfor er det særligt vigtigt, at bilister respekterer gule og røde lys, red.). Derfor vil jeg opfordre til meget klar og tydelig kommunikation om netop det emne. At pludselige u-sving kan være farlige, og at især bilisterne skal være opmærksomme på, hvilket signal der gælder dem.

For det andet har vi gjort en stor indsats for at oplyse borgerne om, at letbanen er styret af en letbanefører, præcis som en bus eller en bil. Det er letbaneføreren, der sætter letbanetoget i gang. Det er letbaneføreren, der bremser. Og det er letbaneføreren, der har ansvaret for passagernes sikre transport. Letbanen kører ikke som et IC-tog med samme hastighed på hele turen – den kan reguleres som al mulig anden gadetrafik.

Endelig har vi haft medarbejdere ude på alle skoler for ved personligt fremmøde at orientere elever i alle aldre om, hvordan de skal opføre sig i trafikken, når letbanen begynder at køre. Flere og flere unge fodgængere lukker verden ude med optrukket hættetrøje og ørepropper og kigger mere ned i deres smartphones end på trafikken. Det har været vigtigt for os at møde børn og unge ansigt til ansigt, slutter Ivar Gubberud til Aarhus Letbane.

 
/HB, kilde: Aarhus Letbane

 


Relaterede nyheder:

Nytårsstatus for Aarhus Letbane

Nedtællingen er i gang - nu skal der strøm på Letbanen. (23.12.16)

Nu testes Variobahn letbanen

På en 800 meter lang strækning mellem Øllegårdvej og Viby J kan man nu se byens nye letbanetog på skinner. (09.12.16)

Snart strøm på Danmarks 1. letbane

3000 master bliver i disse dage rejst i Aarhus. Det vidner om at byen meget snart får Danmarks første moderne letbane. (28.11.16)

Aarhus Letbane status oktober 2016

Letbaner.DK viser status for Aarhus Letbane. Vi interviewer direktør Claus Rehfeld til åbent hus og ser arbejdet. (31.10.16)

2. etape bør køre igennem midtbyen

Aarhus Letbane åbner 1. etape til maj og planlægningen af etape 2 er allerede i gang. Men linjeføringen går uden om midtbyen. (19.10.16)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen Øverst til venstre.
   
 

Læs mere her:

IDA Arrangement: Aarhus Letbane med site visits, Status - IDA Rail (Aarhus)
d. 28/2 2017 kl. 15-18
Spil om overkørsler på Grenaabanen er i gang
(Grenaa 09.01.17)
Letbanearbejdet ved Nørreport fortsætter
(Aarhus 30.12.16)
Letbanedirektør: Passagererne skal nok komme
(Aarhus 19.12.16)
Måling: Halvdelen af aarhusianerne vil stort set ikke bruge letbanen
(Aarhus 19.12.16)
Aarhusianere om vejarbejde: Det er ét stort kaos
(Aarhus 15.12.16)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold