Letbaner.DK
 
Aftenmøde:  Hovedstadens Letbane - og Letbaner.DK
Nyhed 00527  
Forside
Nyheder
Udland
TV & video
Hvad er en letbane
Link
Om Letbaner.DK
Kontakt
Arkiv
Tilbage
 
 
 
 


Sådan kan en mulig letbane på Frederikssundsvej se ud ved Bellahøj. Visualisering: Københavns Kommune

 
Informationsmødet er afholdt

Bliv klogere på Hovedstadens Letbane
- og Letbaner.DK

 
11.11.16 (Opdateret 08.12.16 efter mødet)
Kom og hør om letbaneplaner i Hovedstaden når Letbaner.DK inviterer til aftenmøde d. 5/12-2016

 
Letbaner.DK inviterer til aftenmøde

I anledning af den nystiftede forening, inviterer Letbaner.DK til et informationsmøde, hvor interesserede kan få indblik i ideerne med den nye forening og få mulighed for at melde sig ind i foreningen.

 
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Som aftenens hovedpunkt er 'Metroselskabet og Hovedstadens Letbane' inviteret til at give den aktuelle status på det 4 mia. kr. store letbane-projekt langs Ring 3, som for nyligt er sendt i udbud og som forventes klar i 2023-2024.

Kundedirektør i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, Rebekka Nymark og projektchef Lars Forsting vil præsentere letbane-projektet som det står aktuelt.

Desuden vil de komme ind på udbudsprocessen - og om et forslag til en ny letbanelinje fra Ring 3 til Metrocityringen via Frederikssundsvej til Nørrebro station i København.

- Vi ved fra vores hidtidige kommunikationsaktiviteter, at der er mange folk derude med interesse for letbaner og moderne offentlig transport. Vi håber at se rigtigt mange af dem til vores aftenmøde, som ikke kun henvender sig til kommende medlemmer, men til alle med interesse for letbaner, siger Helge Bay, formand for Letbaner.DK.

 
Om informationsmødet praktisk

Aftenmødet afholdes mandag den 5. december 2016
kl. 19 - 21 i Valby Kulturhus på 5. sal

Program:

  1. Velkommen ved Letbaner.DK
  2. En kort præsentation af foreningen, dens baggrund og formål
  3. Metroselskabet og Hovedstadens Letbane ved Kundedirektør Rebekka Nymark
  4. Letbane på Ring 3 ved Projektchef Lars Forsting
  5. Letbane på Frederikssundsvej ved Chef for Analyser og Passagerøkonomi Jesper Overgaard
  6. Spørgsmål fra salen

 
Mulighed for indmeldelse

Til arrangementet vil der være mulighed for at blive medlem af Letbaner.DK gældende for 2017, men det er ikke et krav for at deltage. Arrangementet er gratis.

 
/RB /NO /HB
 

 


Relaterede nyheder:

Letbaner.DK er nu en forening

Efter mere end 13 år uden formel organisering er Letbaner.DK nu stiftet som forening. Det gør det muligt at samle flere kræfter om initiativet. (11.11.16)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen Øverst til venstre.
   
 

Slides fra mødet:

Foreningen Letbaner.DK. Dens baggrund og formål
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Letbane på Frederikssundsvej


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold opdateret 30.11.16