Letbaner.DK
 
Nyheder om gruppen
Nyhed 00504  


Niels Wellendorf

 

Nyheder om gruppen

 
10.11.15
Trafikgruppen Letbaner.dk har fået en ny deltager og danner forening i 2016. (09.11.15).

I det sidste halve år er Niels Wellendorf blevet en aktiv del af trafikgruppen Letbaner.dk. Niels har mange erfaringer med kollektiv trafik fra DSB S-tog, mange kontakter og er desuden aktiv i foreningslivet i Forum for Nordisk JernbaneSamarbejde (NJS), Rådet for Bæredygtig Trafik (RBT) og Cyklistforbundet.

Foreningsdannelse

Letbaner.dk har sat sig som mål at omdanne trafikgruppen til en forening. Ønsket er at åbne for flere deltagere og støtter, herunder også mulighed for at etablere lokalafdelinger hvor der er basis for det. Vi håber dermed at få flere kræfter og handlemuligheder med en større vægt i debatten.

Vi vil i starten af det nye år indkalde til en stiftende generalforsamling i den nye forening.

Information

På hjemmesiden vil vi fokusere mere på at højne informationsniveauet omkring aktuelle projekter og bruge mindre energi på den politiske trafikdebat.

Vi vil dog stadig tage sager op, når der er et særligt behov, og når vi har kapaciten til rådighed. Noget vi håber at kunne styrke med foreningsdannelsen.

Morten siger farvel

Efter tolv aktive år for Letbaner.dk har vi desværre måtte sige farvel til Morten Engelbrecht, der ikke længere er en del af Letbaner.dk. Han fortsætter som selvstændig trafikkonsulent.

Vi takker for Mortens store arbejde for at fremme letbaner i Danmark.

/LK /NO /HB


 

Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen Øverst til venstre.
   
 

Læs mere her:

Om trafikgruppen
 


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold