|
Strasbourg, Homme de Fer, Foto: Region Hovedstad
Letbaner er hovedstadens svar på trængsel
02.04.13
Berlingske beskriver Region Hovedstadens bud på en omfattende
udbygning af den kollektive trafik i en artikel d. 20. marts 2013.
Danmarks Tekniske Universitet har i samarbejde med Region Hovedstaden netop udarbejdet en rapport "Flere
letbaner i hovedstadsområdet".
Letbanen langs Ring 3 fra Lundtofte til Ishøj er tæt på at blive til virkelighed med et passagergrundlag,
der bliver større end kystbanens. Det viser den netop fremlagte udredning fra Ringby-Letbanesamarbejdet.
En ny analyse af potentialet for flere letbaner i hovedstadsregionen, udført af DTU Transport, viser, at et
net af letbanelinjer vil kunne anlægges for samme pris som én metrolinje - og med flere passagerer. Det mener regionsformand Vibeke Storm Rasmussen og professor ved DTU transport Otto Anker Nielsen er vejen frem.
I Trængselskommissionens idékatalog lægges der op til, at et sammenhængende letbanenet i hovedstadsområdet
skal undersøges.
En pjece om rapporten er fremstillet som bidrag til debatten om trængselsproblemerne i hovedstadsområdet.
Vi bør satse på letbanen. Vi har brug for den, hvis vi ønsker at dæmme op for de lange bilkøer og trafikpropper, et renere miljø og ikke mindst et ansigtsløft til den kollektive trafik, skriver forfatterne.
Pjecen kan hentes i højre spalte
Moderne storbyer har da letbaner
Det skriver regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen og professor ved DTU Otto Anker Nielsen, som også er
medlem af Trængselskommissionen i en artikel i Berlingske den 20. marts 2013.
Her uddyber de formålet med analysen, der tager udgangspunkt i potentielle passagerer, særlige lokaliteter
som hospitaler og universiteter, byudviklingspotentiale og anlægsøkonomi. Såfremt der anlægges flere letbaner på én gang, er der både højklasset transport fra A til B og stordriftsfordele, der gør et net af letbaner mere attraktive end blot en enkelt linje.
Overordnet set har de korridorer, der også går igennem centrum af København, det største potentiale. Derfor
har analysen ledt frem til to hovedforslag:
Letbane og højklasset busbetjening (såkaldt Bus Rapid Transit, BRT, som er busser, der kører i eget spor).
Dette forslag undgår at føre letbaner ind til centrum, bortset fra Frederikssundsvej/Nørrebrogade korridoren, der har et særlig stort potentiale for en letbane.
Forslaget er således moderat i forhold til biltrafikkens fremkommelighed. Forslaget rummer fire BRT-linjer og
tre letbanelinjer med forgreninger og vil koste omkring 12 mia.kr.
Et udbygget letbanenet: Dette forslag indeholder flere letbaner, herunder gennem centrum, og prioriterer derfor
den kollektive trafik mere skarpt.
Forslaget rummer fem letbanelinjer med forgreninger og vil koste i størrelsesordenen 17 mia.kr.
Begge priser er lavere end for en metrolinje, men de giver store dele af hovedstadsområdet højklasset kollektiv
transport i områder, hvor der ikke er økonomi eller tilstrækkeligt passagergrundlag til metro- eller S-tog, og
hvor der kun er busbetjening med en meget lav markedsandel.
Udenlandske erfaringer viser, at der er opnået meget store passagerfremgange i den kollektive trafik i de europæiske
byer, hvor der er indført moderne letbaner, og det kan ikke alene forklares med en bedre fremkommelighed, men også
med en bedre komfort og punktlighed.
Letbaner er en kollektiv trafikform på skinner, der kører gennem gaderne for det meste i eget areal sammen med
biltrafikken. Det giver høj komfort, stor kapacitet og kortere rejsetider, når letbanetogene med trafiklysprioritering
kører igennem en række trafikknudepunkter.
Letbaner har indstigning direkte i gadeplan, og det giver en god tilgængelighed for alle og især for gangbesværede,
kørestolsbrugere og barnevogne.
Letbaner er altså en god løsning, når der skal tænkes visionært og helhedsorienteret i forhold til at løse
trængselsproblemerne.
/ME
Relaterede nyheder:
|
