Letbaner.DK
 
Teknisk set
Forside > Hvad er letbaner > Teknisk set  

Letbaner teknisk set

Letbanesystemer anlægges med den europæisk standard sporvidde for tog (1435 mm). I Tyskland og Schweiz findes der dog flere moderniserede systemer, der kører på meterspor (sporvidde 1000 mm).

Meterspor har ikke indflydelse for vognbredden, der normalt er 2650 mm. Ved hastigheder op til ca. 80 km/t har meterspor ingen betydning for komforten. Derfor har kun få få byer med meterspor konverteret til normalspor. 1000 mm spor er dog upraktisk hvis man ønsker at køre duosporvogne (TramTrains) ud på jernbanen.

Hjulprofilet er mindre end for tog, hvilket muliggør smalle riller i gadebelægningens rillespor.

Letbanen bremser væsentlig bedre end almindelige tog (3 m/sek.2). Vognene er 20 - 50 m lange og kører oftest på strøm fra en køreledning i luften over sporet.

Fleksibel anlæggelse

Letbanesystemer er i stand til at håndtere større hældninger (10%) end jernbaner (2,5%), og kurver så skarpe at der kan køres rundt om gadehjørner (radius min. 16-25 m). Letbaner bruges typisk i bymæssige områder, hvor der er brug for et højklasset supplement til S-baner og metrosystemer. De kan også anvendes på nedlægningstruede sidebaner eller på landbaner imellem provinsbyer.

I byerne tilbyder de ofte en hyppig drift, hvor hver vogn kan tage 150-300 passagerer. Letbanevogne er godkendt til gadekørsel og udrustet med lys og spejle som på en bus. Den har en markant bedre bremseevne end tog (41 m fra 60 km/t).

Tramtrain

Særlige to-systems letbanevogne kan også køre sammen med traditionelle tog på jernbaner. Generelt kører letbaner elektrisk, typisk ved hjælp af køreledninger. Letbaner kan også køre med dieselmotor alene (Siemens 'RegioSprinter' i Zwikau og på Nærumbanen) eller kombineret el- og dieseldrift (Alstoms 'Regio Citadis' i Kassel og Siemens 'Combino' i Nordhausen). I enkelte tilfælde ses elektriske gadesystemer med tredje strømskinne i gaden (Bordeaux), hvor en elektrisk sikret strømskinne er placeret imellem skinnerne. Erfaringerne er blandede.

Light Rail-systemer er billigere at bygge end jernbaner og metro, da infrastrukturen kan følge eksisterende veje og gader med kurver og bakker uden tunnel eller højbaneanlæg.

Light Metro

Københavns Metro hører til en anden kategori kaldet 'Light Metro', som i Danmark kaldes MiniMetro. Dette førerløse system og systemer med traditionel tredje strømskinne betragtes ikke som en letbane, idet de kun kan køre i helt lukkede systemer hvor baneanlægget er tungt, dyrt og ufleksibelt sammenlignet med letbaner i gadeplan. Dette på trods af, at selve toget er let og smidig.

/HB


Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
 

 

 


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 17.06.07