Letbaner.DK
 
Teknisk set
Forside > Hvad er letbaner > Teknisk set  

Letbaner teknisk set

 
Letbanetoget

Togene kan være 20 - 50 m lange og kan derfor rumme væsentlig flere passagerer end selv de længste busser. Desuden er levetiden 2-3 gange længere. Letbanetog er den mest bæredygtige og rene form for kollektiv trafik.

Alle nyere letbaner har lavt gulv (30 cm over skinnen), hvilket betyder at der ikke er nogen trin på vejen til, ind eller ud af i vognen, hvilket er en stor fordel for gangbesværede, blinde, barnevogne, rullestole og cykler.

 
Driften

I byerne tilbyder letbaner ofte en hyppig drift, hvor hver vogn kan tage 150-300 passagerer. Letbanevogne er godkendt til gadekørsel og er udrustet med lys og spejle som på en bus.

De har en markant bedre bremseevne end tog (41 m fra 60 km/t). Det gør dem i stand til i de fleste tilfælde at kunne bremse for uventede forhindringer. De kan dog ikke undvige. (I praksis kan en bus heller ikke undvige uden at påkøre andre ting).

 
Fleksibel anlæggelse

Letbanesystemer er i stand til at håndtere større stigninger (10%) end jernbaner (2,5%). Letbanetogets mange led gør den i stand til at køre i kurver så skarpe som gadehjørner (minimal radius på 16-25 m).

Letbaner bruges typisk i bymæssige områder, hvor der er brug for et højklasset supplement til S-baner og metrosystemer.

 
El-drift

Letbaner kører på el, oftest fra køreledninger over sporet. Disse bliver undertiden diskuteret pga. udseendet i gaden.

Der behøver dog kun at være to simple wirere ophængt i vejsiden, hvilket må siges at være et lille offer, set i forhold til den stabilitet og bæredygtighed letbanen opnår med strøm direkte fra køreledninger.

I Frankrig ses elektriske gadesystemer med en tredje skinne i gaden, hvor køreledninger er uønskede (Bordeaux og Angers). En elektrisk sikret strømskinne placeret imellem skinnerne, der leverer strømmen. Erfaringerne er blandede og vurderes uegnede til vores klimatiske forhold.

Der er også udviklet batteritog i bl.a. Kina. De oplader på endestationer, men så er bæredygtigheden væk pga. den belastende produktion og bortskaffelse af de store miljøskadelige batteripakker.

 
Tramtrain

Letbaner kan også anvendes på sidebaner og imellem provinsbyer med TramTrains. Det er særlige letbanetog der også kan køre på jernbaner. F.eks. er de særlige Tango-vogne i Aarhus et eksempel på TramTrains, der kan køre 100 km/t på Grenaabanen. I Udlandet findes flere eksempler på TramTains, der kører sammen med andre tog, f.eks. i Karlsruhe.

 
Light Metro

Københavns Metro hører til en anden kategori kaldet 'Light Metro', som i Danmark også blev kaldt MiniMetro. Dette førerløse system og systemer med traditionel tredje strømskinne betragtes ikke som en letbaner i branchen, idet de kun kan køre i lukkede systemer med tunge baneanlæg.

De er mere ufleksible i anlæg sammenlignet med letbaner i gadeplan. Dette på trods af, at selve toget er let.

/HB


Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
 

 

 


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 26.09.21