Letbaner.DK
 
Letbanespor
Forside > Hvad er letbaner > Letbanespor  

Hjertestykke i et letbaneskifte

 

Letbanespor

Letbanespor er almindelige jernbanespor, dog med skarpere kurver og kraftigere stigninger. I gader anvendes rilleskinner, der f.eks. kan asfalteres op imod.

Nye letbanesystemer anlægges normalt med det europæiske standardspor for tog (sporvidde 1435 mm).

I Tyskland og Schweiz findes moderniserede systemer, der kører på meterspor (sporvidde 1000 mm).
(Læs mere under Teknisk set).

Indpasning i eksisterende infrastruktur

Hvor der er god plads kan sporene anlægges som en 'jernbane', også kaldet 'egen lukket tracé'. Også tidligere og nedlagte banetracéer kan genanvendes.

På kortere stræk kan letbanen køre på højbane, bro eller i tunnel hvis det anses for bedst.

Men i bymiljøer anlægges letbaner hovedsalig i en såkaldt 'egen åben tracé', der kan indpasses fleksibelt i eksisterende gader og veje på et areal, der svarer til to bilbaner. (Se foto herover)

Letbaner kan også anlægges i såkaldte miljø- eller kollektivgader, der samtidig kan fungerer som gågade eller cykelgade. Denne løsning praktiseres en del steder, f.eks i Zürich, Amsterdam samt adskillige tyske byer.

Endelig kan letbaner også køre på eksisterende jernbaner hvis det ønskes, men vognene skal i så fald udrustes mere.

Herunder er nøjere beskrevet nogen af de forskellige måder letbaner kan anlægges på.


Eget lukket tracé (jernbane)

I eget lukket tracé er baneanlægget meget lig med en jernbane. Banen er ikke egnet til at passere, men den behøver ikke at være indhegnet definitivt, som en førerløs metro kræver.

I eget lukket tracé anlægges skinner traditionelt på sveller i skærver eller støbes i betonunderlag. Letbanetracéen kan ligge for sig selv, langs med vej eller midt i vej. Ved anlæg i en vejmidte skal det dog være muligt at redningsfolk at passere sporene ved f.eks. uheld eller ulykker på vejen. Letbaner kan på eget lukket tracé opnå maksimalhastighed på 80-110 km/t.

Eget åbent tracé (reserveret bane)

I eget åbent tracé er letbanen stadig adskilt fra biltrafikken, men fodgængere kan passere sporet.

Busser kan også benytte letbanens sporareal ligesom udrykningskøretøjer kan vælge at benytte sporarealet.

Afgrænsning fra bilbanerne består af enten vejstriber, kantsten, lave stolper eller betonkegler alt efter hvor sikker man vil være på at biler ikke kører op på letbanesporet.

Pladsen til letbanen skaffes primært ved inddragelse af gadeparkering i begge sider af vejen. Dermed kan der i de fleste hovedgader også være plads til én bilbane, cykelsti og fortov i hver retning. Dog er det klogt at forhindre den gennemkørende trafik på f.eks. Københavns brogader. På kortere stræk er der heller ikke plads til separate bilbaner. Her må der vælges om man vil lade lokaltrafik køre i letbanearealet eller kun lade varevogne køre på bestemte tider af døgnet.

Miljøgader

Letbanen køre her i et gågadelignende miljø hvor fodgængere og letbane deler gadearealet. Gadetypen med letbaner er blevet en meget populær i mange europæiske storbyer hvor også pladser indgår i det bilfrie område. Her oplever man et lavere støj- og stressniveau, da utrygheden og luftforurening fra den tætte biltrafik er væk. Dog er der en let forhøjet risiko for personpåkørsel, men erfaringerne viser at det sker sjældent p.gr.a. letbanens lave fart, forudsigelige kørsel og gode bremseevne. Letbanen kører her med 10-20 km/t.

Kollektivgade

På visse centrale strækninger kan anlægges kollektivgader, hvor den gennemkørende bilkørsel omledes. Midt i gaden anlægges en kollektiv tracé til letbane og busser. Desuden adskilte cykelstier og brede fortove på hver side. På bestemte tidspunkter tillades varelevering fra biler på de brede fortove. Letbanen kører her 30-40 km/t.

Samfærdsel med biltrafik

Hvor pladsforholdene ikke tillader adskilt færdsel fordi det ikke er forsvarligt at omlede vejtrafikken, kan det ofte lade sig gøre at lade letbanen køre i samfærdsel med vejtrafikken på en kort strækning.

Denne anlægsform anvendes ofte i Europa i bymæssige bebyggelser. Sideeffekten er at trafikstøjen mindskes uden at færdsel forhindres. Letbanen kører her med samme hastighed som vejtrafikken (40-50 km/t).

Samfærdsel med begrænset biltrafik

Hvis der kun er en begrænset biltrafik som f.eks. på en sidegade, udgør samfærdsel normalt ikke noget problem. Letbanen optræder som en bus i trafikken.

Samfærdsel med meget biltrafik

Hvis der i forvejen er meget biltrafik, kan det stadig lade sig gøre at anvende samfærdsel på to bilbaner, idet biltrafikken erfaringsmæssigt vil falde med 10-20%. Disse bilister skifter frivilligt til letbanen såfremt:

- Samfærdsel kun er på en kort strækning
- Let tilgængelighed til hele letbanelinien for bilister.
- Stopforbud og ingen standsningssteder på strækningen
- Trafikdosering sikrer, at trafikken glider
0 - Krydsende trafik skal trafiklysprioritering.

Højbane og tunnel

Skulle forholdene tale for det, kan letbanen, som det kendes fra den københavnske minimetro, føres på højbane eller i tunnel. Det kan f.eks. være i forbindelse med passage af andre trafikanlæg, hvor letbanen ikke vil kunne køre. På højbane eller i tunnel, vil letbanen køre uafhængig af anden trafik, og kan dermed opnå maksimalhastighed.

Jernbane

Særlige to-systems letbanevogne kan også køre sammen med traditionelle tog på jernbaner. Hermed kan letbanen betjene visse regional- og lokalbaner, nye som gamle og derved fungere som oplandstog.

Det vil også være muligt at gøre brug af godsspor, samt genåbne nedlagte banestrækninger. Fordelen herved, er at de nye oplandstog så kan køre direkte ind til bycentrum, uden generende skift. På jernbaner vil letbanen normalt kunne opnå maksimalhastighed.


Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
 

Trafikplan København Læs bl.a. Trafikplan København her
     

og andre publikationer

 


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 03.06.07