Molhouse, Frankrig. Nyt letbanenet, der
åbnede i maj 2006. Foto Niels G. Petersen
En gennemgang af de væsentligste sikkerhedsforhold på letbaneanlæg.
I Planredegørelse fra Københavns Kommune 2005, beskriver TØI
sikkerheden omkring letbaner bl.a. således:
"Vårt inntrykk fra denne korte gjennomgangen er at det finnes begrenset kunnskap om
ulykkesrisiko for moderne lettbanesystemer.
Det kan tolkes som at dette ikke har vært
ansett som et tema av betydning og at man derved ikke har etablert et system for å fange
opp denne type ulykker spesielt.
Det kan også hende at man ikke har sett dette som en
nødvendig eller viktig oppgave eller det kan rett og slett skyldes at systemene er nye,
ikke sammenlignbare eller at det ikke skjer mange ulykker på de nye systemene."
"Walmsley påpeker at erfaringsgrunnlaget er svakt, men på basis av erfaringer fra
noen få byer (Grenoble, Sacramento, Nantes, Calgary) konkluderer han med at det er sterke
indikasjoner på at lettbanen fører til en reduksjon i antall ulykker."
Vurdering af sikkerhed på letbaner
Som beskrevet overfor findes der ikke meget kildemateriale omkring letbanesikkerhed.
Vi forsøger alligevel at opstille nogen af de sikkerhedsforhold der findes
omkring letbaner.
Sikkerhedsvurderinger for kollektive trafikanlæg deles i tre kategorier:
- Sikkerhed for personale
- Sikkerhed for passagerer
- Sikkerhed for det omgivende samfund (3. part)
Interessen samler sig om sikkerheden for den omgivende trafik med bilister, cyklister
og fodgængere, der kan færdes nær letbanen. Mange danskere har ikke erfaringer
med letbaner og har derfor svært ved at forestille sig hvordan det kan arrangeres i virkeligheden.
Herunder gennemgåes sikkerhedsforhold for de tre kategorier:
Sikkerhed for personale
Sikkerhed for personale på letbaner svarer stort set til
sikkerheden ved jernbaner, der generelt er høj. Risikoen ved kollission
under de ca. 10% samfærdsel med biltrafik svarer dog til en buschaufførs.
Flugtvejen ved f.eks. brand er meget kort og effektiv, idet peresonalet blot skal ud af
nærmereste dør
Førerens sikkerhed i forhold til overgreb fra passagerer er meget bedre
end for de nuværende buschauffører, idet førere af letbaner ikke deltager
i billettering og desuden sidder i et aflåseligt førerrum som i tog.
Sikkerhed for passagerer
Ved kollision svarer sikkerhed for passagerer stort set til sikkerheden på jernbaner.
Sikkerheden er høj, måske højere, idet letbanen sjældent
kører mere end 60-80 km/t. Alvorlige personskader på letbanepassagerer
er yderst sjælde.
Flugtvejen ved f.eks. brand er meget kort og effektiv. Vognen har mange døre
der fører direkte ud i sikkerhed. Letbanens kørsel i gadeniveau sikrer en
problemfri evakuering i modsætning til fra tunneller og højbaner.
Passagerers sikkerhed i forhold til hinanden er med letbaner bedre end
med metro og S-tog. Overvågningen svarer til i en bus.
Letbanens fører kan have videoovervåge hele vognen fra sin plads.
Han kan åbne døre og tilkalde hjælp hurtigere og med større
effekt end et driftcenter, der overvåger mange tog samtidigt.
Sikkerhed for omgivelser - 3. part
Mange forveksler de moderne sporvogne med tog. Et af de oftest benyttede argumenter
imod letbaner i bycentrum er netop bekymringen ved at lade "tog" køre i gaderne med
risiko for kollission med den almindelige trafik. Moderne sporvogne og letbaner adskiller
sig dog væsentligt fra de gamle sporvogne.
Bremseegenskaber er afgørende
Letbaner kører på jernhjul, men de har alligevel markant bedre bremseegenskaber
end tog.
Letbanen har effektive skivebremser på alle hjul som på lastbiler.
Dette suppleret med sanding på sporet, lav egenvægt og supereffektive magnetskinnebremser der
trækker vognen fast til skinnerne, sikres en fareopbremsning på hele 3,0 m/sek.2.
Bremsesammenligninger
Når traditionelle tog bremser, skal de kæmpe imod en stor egenvægt og en forholdvis
lav friktion mod skinnerne. Det giver lange remseveje (ca. 0,5 m/sek.2).
De nye lette togsæt, som kører på danske lokal- og regionalbaner
har en bedre bremseegenskab (ca. 1,0 m/sek.2), hvilket svarer til en almindelig
opbremsning for en bus.
Vognene på letbaner er udrustet med jernbanens mest effektive bremser
kombineret med en lav egenvægt. Derved opnåes en farebremse på hele
3,0 m/sek.2, hvilket er rigeligt til at lægge de stående passagerer ned.
Normalopbremsning er ca. 1,0 m/sek.2.
Til sammenligning kan en bus farebremse med 4,5 m/sek.2.
Letbanens bremseevne er lidt ringere end bussers, hvilket der tages højde for ved en
generelt roligere kørsel end busser.
Biltrafik og letbaner
Biltrafikken skal grundlæggende holdes adskildt fra letbanen.
Det gælder især på de 90% af strækningen hvor der køres i
eget tracé.
Men i vejkryds og på de resterende 10% af strækningen, hvor der
om nødvendigt kan køres i samfærdsel med biler, er det afgørende at
trafikarterne holdes adskild og flettes sammen ved hjælp af trafiklys og trafikdocering.
Dog kan almindelig indfletning også benyttes når oversigtsforholdene
er i orden. Letbanen optræder i så fald som en bus i trafikken.
Cykeltrafik og letbaner
I gader med letbaner skal der anlægges gode cykelstier og opsættes
forhindringer mod letbanen, så det ikke er interessant for cykler at benytte
letbanens område.
Gamle dages problemer med cykelhjul i sporvognsskinner
er derfor ikke mere aktuelt.
Det vil derimod være oplagt at anlægge "cykelmotorveje" langs
letbanelinier i såkaldte 'kollektivgader' med ren luft!
Amsterdams mange cyklister har iøvrigt ikke vanskeligt ved at færdes
sammen med sporvogne, selv om de flere steder kører på et
fælles vejareal. Men vi mener dog ikke det er en holdbar løsning.
Der bør anlægges forhindringer imellem spor og cykelsti.
Fodgængere og letbaner
Anlæggelse af letbaner betyder altid en større eller mindre
gaderenovering. Derfor er det oplagt at etablere et mere sikkert og tidssvarende
gademiljø, hvor biltrafikken kører roligere og de bløde trafikanter
tilgodeses.
Langs letbaner falder trafikbelastning af biler op til 20%. For hver letbanevogn kører der
desuden 2-3 dieselbusser mindre. Gadens samlede trafikbelastning falder og dermed antallet af ulykker.
Sikkerheden på letbaner, anlagt på større vejes midterareal med græssten eller
fliser, giver fodgængere mulighed for at benytte letbanearealet som en 'midterhelle'.
Fodgængere kan mere trygt krydse gaden, da letbanetracéen er mindre trafikeret
end bilbanerne. Trafikken på sporene er samtidig let at overskue.
Den oplevede tryghed for gående og cyklister øges med letbaner,
samtidig med at det stadig er muligt at køre med bil i gaden.
På brogaderne i København kan biltrafikken - hvis det ønskes -
de fleste steder stadig gennemføres ved at inddrage gadeparkering. Dette øger de
krydsende fodgængeres oversigtsforhold. På nogen
stræk kan dog kun lokal biltrafik tillades.
Miljøgader
Hvis en letbane skal passere en kort smal gade kan man med fordel omlede biltrafikken og
istedet etablere en miljøgade med gågadelignende karakter.
Her kører letbanen blot 20-30 km/t - og altid på fodgængernes betingelser.
I Norge kaldes det "Rullende fortov". Kørselsformen anvendes i udstrakt grad i
Tyskland og Schweitz og findes blandt andet i byerne Oslo, Zürich,
Berlin, Frankfurt, Kassel, Karlsruhe, Erfurt, Amsterdam og Strasbourg.
For dem der ikke har oplevet systemet i drift kan det virke mærkeligt, men det fungerer
stille og roligt og giver kun få uheld. Letbaner kører forudsigeligt på sine skinner.
/HB
|
|
Læs mere fra menuen øverst til venstre.
|
